Daglig pleje
![]() |
Man skal fra starten vænne hvalpen til at pelsen bliver børstet grundigt hver dag. På denne måde bliver det en del af familiens daglige rytme, som hunden vil elske og ser frem til. Er denne rutine indarbejdet, tager den kun nogle få minutter, og man har altid en pæn og velplejet hund med en lækker pels. Nogen tager bare hunden på skødet foran fjernsynet, så børstes der og hygges der. For ikke at slide for meget på pelsen, kan det anbefales at man før børstning sprayer pelsen med en balsamspray, du kan selv lave en ved at blande lidt balsam i en sprayflaske. Spray lidt af gangen, der hvor du reder, så det hele tiden er lidt fugtigt der hvor du føre børsten igennem. |
| Man må vaske hunden så ofte man finder det nødvendigt. Man skal bare huske at bruge en god shampoo der er PH venlig (ca. 7). Husk ALTID at rede hunden fri for knuder inden den bades, så pelsen ikke filtrer for meget efter vask. | ![]() |
|
|
Hårene i de inderste øjenkroge fjernes regelmæssigt samt hårene inde i ørene. Dette kan gøres med en ørehårstang, en Pean. Du kan også plukke hårene i ørene. Du tager med din tommel og pegefinger fat om en lille tot og hiver hurtigt til, som regel siger hunden ikke noget til det, men tag lidt engang imellem, så du ikke skal plukke for meget på en gang. Klip aldrig hårene i ørene eller omkring øjnene. Hvis hunden viser tegn på rødme i øret stop da med at plukke hårene, det det kan give betændelse. |
| Når hårene begynder at falde ned i øjnene, holdes disse fri ved at sætte små tandelastikker eller hårspænder i håret. Dette ser faktisk meget sødt ud. Man bør ikke begynde at klippe håret bort, da det jo er en langhåret hund, og derved styrer pelsen selv temperaturen hos hunden. Dvs. at når det er koldt varmer pelsen hunden, og når det er varmt sørger pelsen for at afkøle hunden. | ![]() |
![]() |
Under poterne og lidt rundt om poterne klippes der dog, så poten lettere holdes fri for snavs og filt. Du skal ikke klippe helt ned mellem trædepuderne. Før saksen oppe langs trædepuderne. man kan få en speciel potesaks til formålet, den er rundet i enderne, så man ikke kommer til at stikke hunden. |
|
Neglene skal klippes efter behov, klip hellere ofte og lidt end få gange og meget, så undgår du at klippe for langt ind. Holder du neglen op i lyset, kan du se hvor blodåren går til. Har hunden sorte negle er det lidt svære. Man kan købe noget der stopper blødningen, hvis det skulle gå galt. |
![]() |






